Opdræt af
Magellansisken
(Spinus magellanicus)

Engelsk: Hooded siskin.
Tysk: Magellanzeisig.

Af Jesper Brinkmann, Bjerge

I 2002 besluttede jeg, at jeg ville prøve at hold Magellansisknen i mit fuglehold og en dag, da jeg snakkede med en god fugleven fra Jylland, spurgte jeg, om han fik nogle unger af hans Magellansiskner. Det gjorde han da, men kun så han kunne holde bestanden ved lige. Så jeg forsøgte at finde nogle unger et andet sted, og det lykkedes hos nogle andre fuglevenner i Næstved. Og der fik jeg så et par meget flotte unger fra. Nogle uger efter, at jeg havde fået dette par, ringede fuglevennen fra Jylland, og sagde, at nu kunne jeg godt købe et par alligevel, så pludselig havde jeg 2 par.

Magellansisknen er en meget flot sisken, som er udbredt i det meste af Sydamerika. Den holder til i parker og plantager nær floder og søer. Man mener, at der er 11 underarter, som hver har et forskelligt udbredelsesområde.

Det er det første par Magellansiskner, jeg her vil fortælle om. De blev anbragt i en indendørsvoliere på 2x1x2 m. De eneste andre beboere i volieren var et par kinesiske dværgvagtler. Allerede i februar måned begyndte hannen at synge og flyve med redemateriale. I marts måned blev volieren fyldt med ædelgran, og der blev sat lukkede og åbne kurvereder op. Parret begyndte meget hurtigt at bygge rede i en stor lukket kurverede. Reden  blev bygget som en kegle inde i kurvereden, og den blev bygget af sisal og foret med ´´gåsedun`` fra piletræer.

Hannen begyndte at synge kraftigere, og jagtede hunnen rundt i volieren. Han sørgede dog også for at made hunnen ofte, og jageriet er jo typisk for siskner, selv om det til tider kan se drabeligt ud. Sidst i marts måned lagde hunnen sig til at ruge, og herefter rugede hun meget fast, mens hannen sang, så det var en lyst.

Da jeg var bange for at jage hunnen af reden, førte jeg ikke redekontrol, mens hun rugede. Den 11/4 kiggede jeg for første gang i reden, og da var der to unger og et ubefrugtet æg. Forældrene fodrede ungerne godt, og de voksede godt til. Den 17/4 kunne man tydeligt se fjerstabe, og 6 dage efter var de fuldfjerede.

De kom på pind den 25/4. De kunne kun lige flyve, og de første dage sad de i de nederste grangrene. Det varede dog ikke længe, inden de begyndte at flyve omkring. Efter en uge begyndte hannen at jagte både hunnen og ungerne, så jeg tog ham fra i et lille bur inde i volieren. Hunnen madede heldigvis videre.

Det andet par Magellansiskner er det endnu ikke lykkedes mig at få opdræt af, men de går også i et bur på 1x1x1 med et udendørs bur med samme mål. Jeg tror desværre, at de er blevet for fede, eller også er de bare for unge, for de flyver næsten altid rundt med redematriale i næbbet, men så snart de har lagt noget i en rede, river de det ned igen, så man må håbe, at de måske kommer til næste år. Avlsparret ligger i skrivende stund, og ruger på 3 æg. 

Det foretrukne foder til opdrættet var hjemmedyrkede umodne hirsekolber, salat og agurk.

Udover det fik de som tørt frø Blatner´s specielblanding til siskner og en spireblanding, som bestod af skovfugleblanding, parakitblanding, hvede og mungbønner. I denne spireblanding blev der lejlighedsvis blandet spirulina, kalkovit, pulveriserede fasanpiller, Orlux´s æggefoder, Claus insektfoder og proteinpulveret ´´Pieter´s speciel``.

Jeg kan varmt anbefale Magellansiskner. Det er en utrolig flot fugl med en meget livlig adfærd, og når bare de kan komme lidt væk, er det en forholdsvis tillidsfuld fugl. Hannen har en flot sang, som han meget ofte lader høre.