Af Niels Rasmussen, ???

Beskrivelse 1,0 Yngledragt: Fra issen til nakken, ryg, gumpe og brystbånd gult. Hovedsider og bug glinsende sort. Hale og vinger sortbrune med gulgrå fjerrande.
Næb sort. Ben kødfarvet.

Hunnen ligner hannen i hviledragt.

0,1: Oversiden og bryst gulgrå med sortbrune striber, bug og gumpe hvid.
Over øjet en gulbrun øjenbrynsstribe. Næb Hornfarvet.

Ungfugle: Ligner hunnen.

Længde ca. 12 cm.

Udbredelse: Afrika syd for Sahara.

Napoleonsvæveren har været i mit fuglehold siden 1999 hvor jeg købte det første par. I december 2002 lykkedes det at finde yderligere 2 par som blev hentet hjem på forårs fuglemarkedet i Kolding, sammen med 1 par Korthalet Bæltefinker. Et par blev placeret sammen med et par Korthalet Bæltefinker i en beplantet volier på 2*2*2,3 m. Omkring 1. maj bliver hunnen fra parret fra 1999 flyttet ind i volieren, således at der nu er to hunner til hannen. Hannen bygger en meget løs rede i en solbærbusk, den 25. maj er der et æg i reden ægget er hvidt med enkelte små brunlige pletter. Reden er meget åben, så ægget kan ses igennem redens bund, der er ingen tag på reden. Der er nu tydeligt at det er hunnen fra 1999 der har lagt ægget pga. hun virker mere træt og fjerne er oppustet omkring gumpen. Dagen efter er der to æg og derefter begynder hannen at væve reden tættere og der kommer tag på efter ca. fire dage efter det første æg var lagt kan man ikke længer se æggen uden at skal se igennem indgangshullet der er anbragt i toppen af reden. Redens form kan sammenlignes med en lille tropperede. Den 5. juni er der kun et æg i reden, men ingen unge. Den 7. juni er rede revet i stykker og hannen begynder at væve en ny løs rede også i solbærbusken i ca. 60 cm højde, den 11. juni er det første æg lagt og den 13. juni er der 3 æg. 

Første æg klækker den 24. Juni og de 2 andre æg klækker ikke. Den eneste unge i kuldet vokser til og på 12. dagen er ungen næsten fuldfjeret og har tydelige tegninger og øjenbrynsstribe efter hunnen.

7 dage gammel unge.

 Den 7. juli forlader ungen reden og hunnen er tydelig opsat på at beskytte ungen med konstant at jage de andre fugle væk der sætter sig i nærheden af ungen.

Ungerne bør flyttes fra hunnen inden næste kuld udruges, da unger fra første kuld bliver ved med at tikke om føde hos hunnen, så hun ikke kan give det næste kuld nok føde til at vokse hurtigt nok. Har i løbet af året haft 2 unger der på ud flyvningstidspunktet kun havde fået fjerstubbe på vinger og hale, for næste dag at ligge død i reden.

Arten kræver meget animalsk føde til opmadning hvis det skal lykkes at få unger på pind.

Til opmadning har jeg givet myrepupper, melorm og opmadningsfoder. Opmadningsfoderet har været til pragtfinkerne.

De Korthalet fik i løbet af sommeren 5 unger og det har været en god sammensætning af arter, da australierne har virke beroligende på de noget uroligere væver.

Denne sommer er væverne blevet placeret i samme volier med et par Diamantfinker og et par Blodnæbsvæver.

Diamantfinkerne er nu den 15 maj 2004 godt i gang med at ruge på det første kuld og der bygger mange væverreder.

Redemateriale: Langt grønt græs, brune og hvide kokustrevler.

Niels Rasmussen