Napoleonsvæver
Euplectes
afer
Af
Niels Rasmussen, ???
Beskrivelse 1,0
Yngledragt: Fra issen til nakken, ryg, gumpe og brystbånd gult.
Hovedsider og bug glinsende sort. Hale og vinger sortbrune med gulgrå
fjerrande.
Næb sort. Ben kødfarvet.
Hunnen ligner hannen
i hviledragt.
0,1: Oversiden
og bryst gulgrå med sortbrune striber, bug og gumpe hvid.
Over øjet en gulbrun øjenbrynsstribe. Næb Hornfarvet.
Ungfugle:
Ligner hunnen.
Længde ca. 12
cm.
Udbredelse:
Afrika syd for Sahara.
Napoleonsvæveren
har været i mit fuglehold siden 1999 hvor jeg købte det første par. I
december 2002 lykkedes det at finde yderligere 2 par som blev hentet
hjem på forårs fuglemarkedet i Kolding, sammen med 1 par Korthalet Bæltefinker.
Et par blev placeret sammen med et par Korthalet Bæltefinker i en
beplantet volier på 2*2*2,3 m. Omkring 1. maj bliver hunnen fra parret
fra 1999 flyttet ind i volieren, således at der nu er to hunner til
hannen. Hannen bygger en meget løs rede i en solbærbusk, den 25. maj
er der et æg i reden ægget er hvidt med enkelte små brunlige pletter.
Reden er meget åben, så ægget kan ses igennem redens bund, der er
ingen tag på reden. Der er nu tydeligt at det er hunnen fra 1999 der
har lagt ægget pga. hun virker mere træt og fjerne er oppustet omkring
gumpen. Dagen efter er der to æg og derefter begynder hannen at væve
reden tættere og der kommer tag på efter ca. fire dage efter det første
æg var lagt kan man ikke længer se æggen uden at skal se igennem
indgangshullet der er anbragt i toppen af reden. Redens form kan
sammenlignes med en lille tropperede. Den 5. juni er der kun et æg i
reden, men ingen unge. Den 7. juni er rede revet i stykker og hannen
begynder at væve en ny løs rede også i solbærbusken i ca. 60 cm højde,
den 11. juni er det første æg lagt og den 13. juni er der 3 æg.
Første æg klækker
den 24. Juni og de 2 andre æg klækker ikke. Den eneste unge i kuldet
vokser til og på 12. dagen er ungen næsten fuldfjeret og har tydelige
tegninger og øjenbrynsstribe efter hunnen.
7 dage gammel unge.
Den 7. juli forlader
ungen reden og hunnen er tydelig opsat på at beskytte ungen med
konstant at jage de andre fugle væk der sætter sig i nærheden af
ungen.
Ungerne bør
flyttes fra hunnen inden næste kuld udruges, da unger fra første kuld
bliver ved med at tikke om føde hos hunnen, så hun ikke kan give det næste
kuld nok føde til at vokse hurtigt nok. Har i løbet af året haft 2
unger der på ud flyvningstidspunktet kun havde fået fjerstubbe på
vinger og hale, for næste dag at ligge død i reden.
Arten kræver
meget animalsk føde til opmadning hvis det skal lykkes at få unger på
pind.
Til opmadning
har jeg givet myrepupper, melorm og opmadningsfoder. Opmadningsfoderet
har været til pragtfinkerne.
De Korthalet
fik i løbet af sommeren 5 unger og det har været en god sammensætning
af arter, da australierne har virke beroligende på de noget uroligere væver.
Denne sommer er
væverne blevet placeret i samme volier med et par Diamantfinker og et
par Blodnæbsvæver.
Diamantfinkerne
er nu den 15 maj 2004 godt i gang med at ruge på det første kuld og
der bygger mange væverreder.
Redemateriale:
Langt grønt græs, brune og hvide kokustrevler.
Niels Rasmussen
|