Opdræt af
Ædelsanger
(Serinus
leucopygius)
Engelsk:
Grey Singing Finch.
Tysk: Grauedelsänger.
Af Jesper
Brinkmann, Bjerge
Ædelsangeren
er en sisken, der kommer fra Afrika. Nærmere betegnet Senegal, Gambia,
Nigeria, Etiopien, Sudan og Uganda, Her træffes den langs floderne i græslandet.
Den har som navnet antyder en utrolig flot sang, men af udsende gør den
ikke mærke af sig. Den er over hele kroppen dækket af grå og hvide
farver. Måske er det derfor, at den aldrig har været så almindelig i
fugleholdet, men har man først hørt dens sang….
Det
danske førsteopdræt fandt sted i 1886 hos Silberloh, Næstved. Her i
foreningen fandt det første
opdræt sted i 1975 hos Inger Jensen.
Ædelsanger
Mit
første bekendtskab med ædelsangeren fandt sted i december 2000. Jeg købte
1,1 i en lille nystartet fuglehandel i Eskebjerg. Desværre var disse to
fugle 2,0, men jeg kunne heldigvis købe en ny. Denne fugl var en hun,
og den overskydende han blev sat i et andet bur. I januar sad hunnen
pludselig på gulvet, og så skidt ud. Jeg skulle i skole, så jeg havde
kun lige tid til at fange parret, og sætte dem i en transportkasse, som
jeg så satte op på mit værelse.
Da
jeg kom hjem fra skole, gjorde jeg et bur klar, og da jeg var færdig
satte parret ind i buret, og nu så hunnen frisk ud igen. Forklaringen
fik jeg, da jeg kiggede i transportkassen, her havde hunnen nemlig lagt
et æg.
Ædelsanger-æg og en 2-krone
Desværre
døde parret senere på vinteren, uden foregående sygdoms tegn. I marts
2001 købte jeg så 1,2 af en anden dyrehandel, så jeg nu forhåbentligt
havde 2,2. Desværre viste det sig senere, at alle 4 fugle var hanner.
Jeg
fik byttet den ene, men desværre uden resultat, da dette også var en
han. Jeg var nu lidt træt af, at ud af 7 fugle kun at have haft 1 hun,
men jeg gav ikke op, og jeg bestilte 2 hunner hos en tredje fuglehandel,
og solgte 2 af hannerne.
Da
jeg slap de to nye fugle ud i buret, startede den ene straks med at
synge, altså var det en han. Den anden så dog ud til at være en hun,
og de enedes godt, men ak i løbet af sommeren 2002 sang denne fugl også
samtidig med, at den jagede med den anden han.
Til
alt held fandt jeg en lokal fugleopdrætter, hvor jeg kunne købe en
sikker hun unge fra samme år. Denne hun døde desværre inden, jeg fik
den hentet, men opdrætteren tilbød, at jeg kunne købe avlsparret, et
tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Fuglene blev sat i et kassebur ude i
vort fugle hus, hvor de skulle tilbringe vinteren, men parret begyndte
hurtigt at slæbe redematriale op i foderskålene, så de blev flyttet
op på mit værelse, hvor de så fik en rede. De forsøgte sig flere
gange i løbet af vinteren, men uden held.
Til
foråret gik de, så igen i gang, og byggede rede i en åben kurverede.
Hunnen lagde i starten af maj 3 æg, som hun rugede meget fast på. Om
natten lå hannen også i reden, dog ikke på æggene, men bare ved
siden af hunnen.
Desuden
sang hannen meget mere i denne tid end normalt, så det at få opdræt
af Ædelsanger på ens værelse er en behagelig affære, da dens sang
virkelig er ædel. Æggene klækkede efter 15 dages rugning. De blev
passet godt, og voksede godt til. Da ungerne var 7 dage gamle blev de
alle fastringet med 2,5 mm ringe. Dette tog forældrene ikke notits af,
og de madede videre til ungerne, 18 dage gamle forlod reden.
Foderet
til opdrættet var Blatner´s specielblanding for siskner, agurk,
halvmodent græsfrø og en spireblanding, der bestod af en
skovfugleblanding og hvede. I spireblandingen blev der lejlighedsvis
iblandet Kalkovit, Proteinpulveret Pieter´s speciel, Spirulina, Orlux
æggefoder, Claus´s insektfoder og Hybenpulver.
Selvom
om der var lidt problemer i starten, har jeg aldrig fortrudt, at jeg
startede med den denne utrolig dejlige fugl. Og selvom om farverne ikke
er særligt prangende, er sangen helt enormt god.
Da
vi havde flere hanner gående ude i fuglehuset, hidsede de hinanden så
meget op, at de om morgenen kunne overdøve alle papegøjernes skrig.
Så
hvis man har et lille bur ledigt bør man bestemt overveje at anskaffe
sig et par Ædelsangere.
Pt.
Er den ene af de tre unger desværre død, men det gamle par har lige
bygget rede igen. Fotos:
Jesper Brinkmann |