Gensyn med

Purpur Kronfinken
(Rhodospingus cruentus)

 Af FLEMMING BARSLUND, Rungsted Kyst

Purpurkronfinken er slet ikke nogen almindelig fugl, d.v.s. der går undertiden lang tid mellem hver gang den udbydes til salg, derfor er det en finke, som kun få danske fuglevenner kender noget særligt til. Dens navn synes at antyde, at den er smukkere end dens "fætter", den Røde Kronfinke ( Corypospingus cristatus ), som nok er mere kendt. Det er jo altid et spørgsmål om smag og behag, og det kan næppe afgøres, vel ikke engang diskuteres.

Engelsk: The South American Crimson Finch, Crimson Finch, Red-crowned Finch, Purple-crowned Finch, Equadorian Crowned Finch
Tysk: Purpurkronfink, Kronfink von Ekuador, Rotbrustfink
Fransk: Pinson couronné rouge
Svensk: Svartröd Kronfink

Farvebeskrivelse: Hannen: Nakke, under- og overryg er sorte med fine, mathvide vingetegninger. Vingerne er ligeledes sorte med svage tegninger, og halen er sort Den overvejende sorte farve virker, som var den svagt "pudret". Struben og det øverste af brystet er stærkt røde. Bugen orangefarvet og ender i gult helt under halen. På fuglens isse findes en stærkt rød plet. Fuglens kinder er sorte, næbbet lyst i spidsen, mod næbroden mørkere.

Hannen til venstre og hunnen til højre

 Hunnen: Pande og nakke lyst gulbrune. Kinder og hals ligeledes gulbrune. Struben er hvidgul ligesom bugen. Vingerne olivengrønne på gullig bund. Øjet mørkt med gullig ring omkring. Benene er lysebrunlige.

Størrelse: ca. 11 cm

Udbredelse: Equador og Peru

I naturen

Faktisk er Purpurkronfinken slet ikke nogen rigtig kronfinke. De ægte kronfinker, den ovenfor nævnte Røde Kronfinke samt den Grå Kronfinke ( Coryphospingus pileata ), hører, som deres latinske navn angiver, til samme slægt, og typen på disse to arter er stort set ens, størrelsen ligeledes.

Purpur Kronfinkens  biotop i Peru

 Måske 2 underarter

Af Purpurkronfinken eller Kronfinken fra Equador, som den også kaldes, findes faktisk 2 underarter, eller i hvert fald lokale underarter, som konstant afviger, og disse to, der lever i Equador og Peru, er:

1. Rhodospingus cruentus, det er denne der altid har været indført her i Danmark.

2. Rhodospingus mentalis - Sortkindet Purpurkronfinke, har vistnok aldrig levende været her i landet, og de lærde er da også noget skeptiske om , hvorvidt den holder som underart, eller at den beskrevne fugl er et ungt eksemplar, som endnu ikke har fået sin blivende fjerdragt. Dens udbredelse skulle ifølge Cat. og Birds Brit. Mus. 1888, være Vest-Equador.

Her ses den alm. øverst og nederst Sortkindet Purpur Kronfinke

 Under beskyttede forhold

 I 1966-67 kom der flere sendinger til fugleimportør Sigurd Christensen i Aarhus, og man kunne da se den hos de handlende, bl. a. havde Gunnar Clausen, Bandholm, ca. 10 stk. til salg. Danmarks-opdrættet fandt sted i 1968, det var Holger Roth i Farum, det lykkedes for. Øvrige tre opdræt er kendt: Max Kraus, Nykøbing F. 1970, Preben Petersen, Nykøbing F. 1973, Gunnar Gade Kristensen, Sønderborg 1976.

Starten på min interesse

Min interesse for Purpurkronfinker startede i 1968, da jeg købte Flemming Holbek´s: "Stuefuglehåndbogen". På side 132 i denne bog omtalte Holbek fuglen i en lille artikel, og efter jeg havde læst denne, var min interesse for Purpurkronfinker vakt, og jeg besluttede da at anskaffe mig denne fugl. Jeg annoncerede omgående efter 1,1 Purpurkronfinker men ingen reagerede på annoncen, lige som jeg heller ikke så den hos fuglehandlerne, derimod så jeg masser af den Røde Kronfinke og den Grå Kronfinke. I skuffelse over, at jeg ikke kunne få den lille Purpurkronfinke, anskaffede jeg mig adskillige par af både den Røde og Grå Kronfinke, og jeg må da også sige, at det er prægtige fugle.

Men er man tålmodig og annoncerer man hyppigt, kan det ofte lykkes. Det gjorde det i hvert fald med Purpurkronfinker, idet det lykkedes mig i de følgende år at købe 15 stk. Purpurkronfinker, nemlig 9 hanner og 6 hunner, adskellige af fuglene var danskopdrættede.

Ikke hyppig i fugleholdet

Som det fremgår af ovenstående, er Purpurkronfinken forholdsvis ny i fugleholdet herhjemme, men jeg er sikker på, at den er kommet for blive, så smuk og tiltalende den er.

Hannen iagttager beskueren

 Den er uhyre livlig og absolut ikke egnet til at holde i selv et stort bur. Der må voliere til, og helst med god beplantning, da fuglen er meget sky i lang tid, hvorfor man må sørge for at give den de fornødne skjulesteder. Mit indtryk er endda, at den først efter et eller to år er så hjemmevant, at den føler sig sikker nok til at påbegynde en redebygning. Den er fuldkommen fredelig over for andre fugle og vil ikke genere volierens øvrige beboere.

Pas på ved akklimatisering

Da Purpurkronfinkerne kom her til landet, var de ret sarte, og en del gik desværre til, men har de først vænnet sig til vort lunefulde klima, er de fuldt så robuste som andre fugle.

Den er en typisk friluftsfugl. Selv i sne og frost er den uhyre svær at jage ind, når den har sat sig til rette for natten. Den er hurtig og snu som en mejse. Grønne buske og tæt bevoksning er dens rette domæne.

Bliver den urolig, rejser og sænker den sin, med gult indrammet, purpurfarvet top (den kan dog ikke rejse toppen så kraftigt som den Grå Kronfinke), den udstøder korte, ængstelige advarselstoner, samtidig med at den med lynets hastighed farer fra den ene ende af volieren til den anden. Hannen har en slags sang, der næsten er umulig at beskrive, "knirkende lyde" er vist det, der kommer nærmest.

Den elsker sol, søger altid volierens luneste krog, anbringer sig helst på en træstamme eller lignende, strækker de udspilede vinger og hovedet skråt frem og til siden, for at solen rigtig kan bage den. Men kun en lille uvant lyd, og den forsvinder igen som en skygge, hen på det mest afsides og skjulte sted.

bemærk hannens røde top!

Når den er akklimatiseret, er den endog meget robust, men desværre dør, som tidligere nævnt, et utal under tilvænningen til foder og klima. Det er ofte uudfarvede og unge fugle, hvorfor også udfarvningsprocessen er alvorlig for dem. Er dette overstået, tåler de næsten alt, blot foderet er det rette, og at den samtidig får frisk luft og bevægelse nok.

 Purpurkronfinkerne er livlige fugle, altid i fart, altid søgende og dertil nysgerrig, men dog uden at tage nogen risiko.

Foder

Fodringen volder ikke store problemer, den er periodisk frøæder: Græsfrø, skovfugleblanding, som den helst tager på bunden af volieren. Den er ikke nogen hyppig gæst ved foderskålene. Spiret kolbehirse, hvid hirse, kanariefrø, valmuefrø, nigerfrø. Fint grønt, appelsin, mandarin, cox-orange æble og knopper, dog mest i yngletiden. Insektfoder, sandkage (pund til pund metoden), "Stimulite" nektarblanding tages i perioder, især op til yngletiden og ved fældninger.

Amerikansk insektfangemaskine

 Udenfor yngletiden ynder den en smule animalsk foder, det er morsomt at iagttage den, når skålen med mikro-orme stilles ind i volieren. Den er meget hurtigt nede og hente en mikro-orm, hvorefter den med ormen i næbbet flyver op på sin faste gren, hvor så ormen bliver fortæret. Dens behov for levende foder er altså ikke stort i den periode, hvor fuglen ikke yngler.

Tilsyneladende har den 2 fældninger om året. Den bader gerne og søger tit omkring vandhul og i sump efter foderemner.

Første yngleforsøg

Som tidligere omtalt, tager det lang tid inden de falder til ro i nye omgivelser, og først i 1972 havde jeg det første opdrætsforsøg. Volieren parret gik i, bestod af en indendørsvoliere på 1 x 1x 1m samt en tæt beplantet udendørsvoliere på 3 x 2 x 1 m. Bestanden i volieren var følgende foruden de 1,1 Purpurkronfinker: 3,3 Grønne Dråbeastrilder, 1,1 Ceresastrild, 1,1 Brunbrystet Sivfinke, 1,1 Gittervinget Ringastrild, 1,1 Violbuget Granatastrild, 1,1 Broget Astrild. Det viste sig at være en meget harmonisk sammensætning, idet alle levede i fuld fordragelighed, og de fleste påbegyndte omgående at bygge reder. Dette skete også for Purpurkronfinkerne, idet de efter 14 dages forløb havde påbegyndt og fuldendt en lille rede i udendørsvolieren inde midt i en vildrose, og snart lå der også 3 æg.

En han i topform!

 Alt gik planmæssigt og de 3 unger så dagens lys i reden, de blev meget omhyggeligt passet af hunnen og voksede sig hurtigt store, men en nat var det et frygteligt uvejr med masser af torden og regn, og morgenen så jeg et sørgeligt syn, hunnen lå og var død på reden, og da jeg fjernede hende, lå de 3 fuldbefjerede unger og var døde. De Brunbrystede Sivfinker fik i øvrigt 5 unger på pind og Ceresastrilderne ikke mindre end 14 stk. i 3 kuld, resten holdt sabbatår!

15 redeunger – men……!

I 1976 var der 4 par Purpurkronfinker, der i mange kuld lagde 28 æg, 15 redeunger så dagens lys, men blev desværre aldrig madet. 1976 var et år med store forhåbninger, men desværre også mange skuffelser.

 I 1977 havde samtlige Purpurkronfinker "lavet en aftale" om ikke at bygge rede, ingen æg, ingen unger, kun nyde solen og den kraftige fodring - og den aftale holdt de!

Så lykkedes det!

I 1978 besluttede jeg at parre alle parrene om, nu eller aldrig. Den 29. juni havde et par bygget en åben rede i en engelsk kanarie-trærede. Redematerialet bestod af kokostrevler og gammelt græs. Hannen lavede det grove arbejde, hunnen tog sig af finpudsningen. Redebygningen startede den 29. om middagen og reden var totalt færdig kl. 17.00 om eftermiddagen. Hurtigere kan det vist ikke gøres

Hunnen har micro-orm ned til ungerne

Den 1. juli: 2 æg. Den 2. juli: 3 æg. Den 13. juli: 1 unge. Den 16. juli: Hannen mader for første gang ungen i reden. Den 23. juli: 1 unge på pind. Den 27. juli: Ungen er fløjet i udendørsvolieren. Den 19. august: Ungen taget fra - selvstændig. Den 19. august: Set 2 store unger i en nybygget rede i udendørsvolieren. Den 23. august: 1 unge på redekanten - 1 unge nede i reden. Den 24. august: 2 unger udfløjet. Den 25. august: Taget 2 unger og sat i indendørsvolieren. Den 28. august: 1 unge død. Den 30. august: 2. unge død. Den 1 september: Ny rede i indendørsvolieren - 2 æg. Den 2. september: 3 æg. Den 12. september: 1 unge. Den 13. september: 2 unger. Den 22. september: 2 unger på pind. Den 1. oktober: hunnen ruger på ny. Den 10. oktober: 2 unger taget fra -selvstændige, samme dato, opdaget ny rede, 3 æg - ubefrugtet - .............. Så vidt dagbogsnotater!

Unge på pind

 Endelig lykkedes det da, 3 unger blev selvstændige. Ungernes farve var som hunnes. Kun var svingfjerene mere grå, bugmidten mere gullighvid og partiet om øjet mere brunt og strubepletten hvid i stedet for gul. Bugen mod halen lysegrå. Næb og øjne sortbrune. Fødderne horngrå.

og den sidste

Foder under opmadningen

Under opmadningen var der et udvalg af de sædvanlige levende foderemner: 5 gange i døgnet: mikro-orme, myreæg ,som de dog ikke rørte, skovjord blev smidt i volieren en gang om ugen. Efter min opfattelse var det de tog mest af alt, hvad de kunne finde i udendørsvolieren samt mikro-orme, spiret frø & sandkage.

Under selve rugningen og opmadningen af ungerne var forældre-fuglene særdeles tillidsfulde, endog tamme, de kom straks til nettet, så snart jeg kom med skålen med mikro-orme.

De første Purpur Kronfinke-unger født i indendørsvoliere vises frem!

 Kan blive gamle og yngle i sen alder

En anden bemærkelsesværdig ting er hannens alder, den kom til Danmark i 1966 og var da udfarvet, vi ved, at udfarvningen tager ca. 18 måneder, så den har altså mindst været 14 år, da den ynglede første gang. Hunnen var dansk-opdrættet fra 1973.

 Kønnene på de 3 unger kender jeg endnu ikke, men vi ved, at udfarvningen begynder i 14 måneders alderen og vil være tilendebragt ved 18-19 måneders alderen.

 Til slut skal nævnes, at ungerne efter de er blevet selvstændige, har været særdeles glade for sandkage, appelsin, mandarin og mikro-orme.

Purpur Kronfinke hun

 Vigtig iagttagelse

I årene derefter blev det til yderligere 16 unger - en meget vigtig opdagelse er følgende: Ved den første af ungernes fældning, farver de alle ud i hunnens farver, det er først ved anden fældning at han-ungerne begynder at vise deres farver! Dette er ikke beskrevet nogen steder i litteraturen!

Sådan skal en hun se ud!

Nye importer

I 1990´ erne begyndte der sporadisk at komme små mængder importerede fugle til Tyskland, og tyskerne begyndte med tysk grundighed at opdrætte den, det fik senere også hollandske opdrættere til at blive meget seriøse opdrættere af den. I slutningen af 1990 ´erne begyndte der sporadisk at komme importer til Holland igen.

 Nyt voliere-anlæg

Mit store, nye voliere-anlæg blev færdigt i december 1999 og jeg mærkede straks interessen igen for Purpurkronfinkerne, jeg havde jo nemlig set dem hos formanden for Interessegruppen for frugt- og insektædere, Niels-Erik Andersen i hans  pragtfulde anlæg i Haarlev, første gang jeg så hans par Purpurkronfinker var jeg dog noget i tvivl, om ikke jeg stod overfor en sensation, idet da jeg så farverne, troede der var tale om Sortkindet Purpurkronfinke ( Rhodospingus mentalis), som jeg har omtalt i indledningen eller om en helt ny underart, fuglene er nemlig slet ikke udfarvet endskønt Niels-Erik har haft dem i flere år, om det er en fejl i melanin produktionen er uvis, men så skulle det vel ikke gælde dem begge, foderet kan det i hvert fald ikke være, for mere alsidig foder end hos Niels-Erik Andersen skal man lede længe efter, og jeg har ved selvsyn set dem mange gange tage lidt af det hele.

Her kan nyde Purpur Kronfinkerne efter dagens dont

 Jeg fortalte Niels-Erik Andersen om min store interesse for Purpurkronfinker, og at jeg gerne ville have dem i mine nye voliere og se her viste formanden sin store styrke, i det han nu i løbet af 1 år, har fået henledt min opmærksomhed på 10 stk. ungfugle, som nu går i voliererne, det er 7 stk. med fast 1999 årsring fra Holland & 3 vildfangede importerede, så det bliver meget spændende i de kommende år, fuglene er tilsyneladende alle ungfugle - knapt nok udfarvet! Men stortrives!

Niels-Erik Andersen, Haarlev udviser stor styrke

Foder er nu moderniseret

Foderet er i de forløbne små 40 år blevet lidt moderniseret og ser nu således ud: En speciel tropeblanding for australske pragtfinker, som Purpurkronfinkerne foretrækker: 40% småt kanariefrø, 28% gul senegalhirse, 15% hvid hirse, 10% japanhirse, 6% rød senegalhirse (red panicum), 1% perillafrø, i skåle for sig selv: Original hvid hirse importeret fra Queensland i Australien, Balttner´s specialblanding for Kronfinker, speciel skovfugleblanding uden rybs, speciel sisken blanding, franske røde spirede hirsekolber, Biotropic´s Topvit komplet (specielt opmadningsfoder med insekter, ukrudtsfrø, mineraler, sporestoffer etc.), mikro-orme, alm. fuglegræs, salat-agurk, Spirulina ( et sydamerikansk Alge-produkt) og endelig AVIAN Nectar, ( en speciel nektar, udviklet af Dr. J. Rovers, Holland, han har bl.a. fået over 130 kolibrier på pind!).

Den største landvinding er nok den nye nektar, men skal være typen AVIAN ”Sunbirds”, som er udviklet specielt til tangarer m.fl., og som bruges i Vogelpark Walsrode, det mener i hvert fald Purpurkronfinkerne, sjovt at se når jeg kommer med Avian nectaren om morgenen, hvordan de direkte danner kø på pinden, hvor glassene bliver placeret, for derefter tålmodigt at vente til det bliver deres tur!

 Automatisk ”solopgang og nedgang”

Endvidere har jeg bemærket deres adfærd fra en ny vinkel, jeg har et større lysanlæg af True Lite Power twist rør samt automatisk styret trinløs neddæmning af disse lysstofrør, den såkaldte skumringstid 30 minutter om aftenen og opdæmring om morgenen er det særdeles morsomt & givende at se deres adfærd, der er de af de mange fugle, nemlig særdeles aktive ,et skue uden lige, som jeg vil beskrive ved en anden lejlighed. Nævnes skal det også, at små totter af akvarie-filter-vat fremmer deres interesse for redebygning, fuldstændig som vi kender det fra kolibrier.

Hannen aktiv i skumringstiden

 De fleste fugleholdere, både dem der arbejder med frøædende fugle samt dem der arbejder med frugt- og insektædende fugle, vil falde for den lille perle i vort snart store udvalg, men man må bare ikke regne med de store resultater med det samme. Fuglen behøver god tid til at falde til i nye omgivelser.

 Litteraturhenvisninger:

Die Gefiederte Welt, 12. årgang 1888, hæfte nr. 35, 30/8-83, side 391, artikel af L. Harres.

 Burspråket nr. 8 1969: Svartröd Kronfink, artikel af Monica Lundholm.

Avicultural Magazine, vol 73, nr. januar-februar 1967: The South American Crimson Finch.

Catalogue of the Birds in the Britich Museum , volume XII 1888, side 808-809: nr. 97 Rhodospingus, Helmuth Dost: Fremländische Stubenvögel, side 131-132,

Henning Pust: Politikens Stuefuglebog,

Dansk Fuglehold, 3 årgang nr. 8 Curt af Enehjelm:Mikro-ormen

Alle fotos er udlånt af Flemming Barslund

Del eksteriør af udendørs voliérer på Rungsted Kyst, hvor 8 Purpur Kronfinke-unger  kom på pind i 2002!