Gensyn
med
Purpur
Kronfinken
(Rhodospingus
cruentus)
Af
FLEMMING BARSLUND, Rungsted Kyst
Purpurkronfinken
er slet ikke nogen almindelig fugl, d.v.s. der går undertiden lang tid
mellem hver gang den udbydes til salg, derfor er det en finke, som kun få
danske fuglevenner kender noget særligt til. Dens navn synes at antyde,
at den er smukkere end dens "fætter", den Røde Kronfinke (
Corypospingus cristatus ), som nok er mere kendt. Det er jo altid et spørgsmål
om smag og behag, og det kan næppe afgøres, vel ikke engang
diskuteres.
Engelsk:
The South American Crimson Finch, Crimson Finch, Red-crowned Finch,
Purple-crowned Finch, Equadorian Crowned Finch
Tysk: Purpurkronfink, Kronfink von Ekuador, Rotbrustfink
Fransk: Pinson couronné rouge
Svensk: Svartröd Kronfink
Farvebeskrivelse:
Hannen: Nakke, under- og overryg er sorte med fine, mathvide
vingetegninger. Vingerne er ligeledes sorte med svage tegninger, og
halen er sort Den overvejende sorte farve virker, som var den svagt
"pudret". Struben og det øverste af brystet er stærkt røde.
Bugen orangefarvet og ender i gult helt under halen. På fuglens isse
findes en stærkt rød plet. Fuglens kinder er sorte, næbbet lyst i
spidsen, mod næbroden mørkere.
Hannen til venstre og
hunnen til højre
Hunnen: Pande og nakke lyst gulbrune. Kinder og hals ligeledes
gulbrune. Struben er hvidgul ligesom bugen. Vingerne olivengrønne på
gullig bund. Øjet mørkt med gullig ring omkring. Benene er
lysebrunlige.
Størrelse:
ca. 11 cm
Udbredelse:
Equador og Peru
I naturen
Faktisk er
Purpurkronfinken slet ikke nogen rigtig kronfinke. De ægte kronfinker,
den ovenfor nævnte Røde Kronfinke samt den Grå Kronfinke (
Coryphospingus pileata ), hører, som deres latinske navn angiver, til
samme slægt, og typen på disse to arter er stort set ens, størrelsen
ligeledes.
Purpur Kronfinkens
biotop i Peru
Måske 2 underarter
Af
Purpurkronfinken eller Kronfinken fra Equador, som den også kaldes,
findes faktisk 2 underarter, eller i hvert fald lokale underarter, som
konstant afviger, og disse to, der lever i Equador og Peru, er:
1. Rhodospingus
cruentus, det er denne der altid har været indført her i Danmark.
2. Rhodospingus
mentalis - Sortkindet Purpurkronfinke, har vistnok aldrig levende været
her i landet, og de lærde er da også noget skeptiske om , hvorvidt den
holder som underart, eller at den beskrevne fugl er et ungt eksemplar,
som endnu ikke har fået sin blivende fjerdragt. Dens udbredelse skulle
ifølge Cat. og Birds Brit. Mus. 1888, være Vest-Equador.
Her ses den alm. øverst
og nederst Sortkindet Purpur Kronfinke
Under beskyttede
forhold
I
1966-67 kom der flere sendinger til fugleimportør Sigurd Christensen i
Aarhus, og man kunne da se den hos de handlende, bl. a. havde Gunnar
Clausen, Bandholm, ca. 10 stk. til salg. Danmarks-opdrættet fandt sted
i 1968, det var Holger Roth i Farum, det lykkedes for. Øvrige tre opdræt
er kendt: Max Kraus, Nykøbing F. 1970, Preben Petersen, Nykøbing F.
1973, Gunnar Gade Kristensen, Sønderborg 1976.
Starten på
min interesse
Min interesse
for Purpurkronfinker startede i 1968, da jeg købte Flemming Holbek´s:
"Stuefuglehåndbogen". På side 132 i denne bog omtalte Holbek
fuglen i en lille artikel, og efter jeg havde læst denne, var min
interesse for Purpurkronfinker vakt, og jeg besluttede da at anskaffe
mig denne fugl. Jeg annoncerede omgående efter 1,1 Purpurkronfinker men
ingen reagerede på annoncen, lige som jeg heller ikke så den hos
fuglehandlerne, derimod så jeg masser af den Røde Kronfinke og den Grå
Kronfinke. I skuffelse over, at jeg ikke kunne få den lille
Purpurkronfinke, anskaffede jeg mig adskillige par af både den Røde og
Grå Kronfinke, og jeg må da også sige, at det er prægtige fugle.
Men er man tålmodig
og annoncerer man hyppigt, kan det ofte lykkes. Det gjorde det i hvert
fald med Purpurkronfinker, idet det lykkedes mig i de følgende år at købe
15 stk. Purpurkronfinker, nemlig 9 hanner og 6 hunner, adskellige af
fuglene var danskopdrættede.
Ikke hyppig
i fugleholdet
Som det fremgår
af ovenstående, er Purpurkronfinken forholdsvis ny i fugleholdet
herhjemme, men jeg er sikker på, at den er kommet for blive, så smuk
og tiltalende den er.
Hannen iagttager beskueren
Den er uhyre livlig og absolut ikke egnet til at holde i selv et
stort bur. Der må voliere til, og helst med god beplantning, da fuglen
er meget sky i lang tid, hvorfor man må sørge for at give den de fornødne
skjulesteder. Mit indtryk er endda, at den først efter et eller to år
er så hjemmevant, at den føler sig sikker nok til at påbegynde en
redebygning. Den er fuldkommen fredelig over for andre fugle og vil ikke
genere volierens øvrige beboere.
Pas på ved
akklimatisering
Da
Purpurkronfinkerne kom her til landet, var de ret sarte, og en del gik
desværre til, men har de først vænnet sig til vort lunefulde klima,
er de fuldt så robuste som andre fugle.
Den er en
typisk friluftsfugl. Selv i sne og frost er den uhyre svær at jage ind,
når den har sat sig til rette for natten. Den er hurtig og snu som en
mejse. Grønne buske og tæt bevoksning er dens rette domæne.
Bliver den
urolig, rejser og sænker den sin, med gult indrammet, purpurfarvet top
(den kan dog ikke rejse toppen så kraftigt som den Grå Kronfinke), den
udstøder korte, ængstelige advarselstoner, samtidig med at den med
lynets hastighed farer fra den ene ende af volieren til den anden.
Hannen har en slags sang, der næsten er umulig at beskrive,
"knirkende lyde" er vist det, der kommer nærmest.
Den elsker
sol, søger altid volierens luneste krog, anbringer sig helst på en træstamme
eller lignende, strækker de udspilede vinger og hovedet skråt frem og
til siden, for at solen rigtig kan bage den. Men kun en lille uvant lyd,
og den forsvinder igen som en skygge, hen på det mest afsides og
skjulte sted.
bemærk hannens røde top!
Når den er
akklimatiseret, er den endog meget robust, men desværre dør, som
tidligere nævnt, et utal under tilvænningen til foder og klima. Det er
ofte uudfarvede og unge fugle, hvorfor også udfarvningsprocessen er
alvorlig for dem. Er dette overstået, tåler de næsten alt, blot
foderet er det rette, og at den samtidig får frisk luft og bevægelse
nok.
Purpurkronfinkerne er livlige fugle, altid i fart, altid søgende
og dertil nysgerrig, men dog uden at tage nogen risiko.
Foder
Fodringen
volder ikke store problemer, den er periodisk frøæder: Græsfrø,
skovfugleblanding, som den helst tager på bunden af volieren. Den er
ikke nogen hyppig gæst ved foderskålene. Spiret kolbehirse, hvid
hirse, kanariefrø, valmuefrø, nigerfrø. Fint grønt, appelsin,
mandarin, cox-orange æble og knopper, dog mest i yngletiden.
Insektfoder, sandkage (pund til pund metoden), "Stimulite"
nektarblanding tages i perioder, især op til yngletiden og ved fældninger.
Amerikansk
insektfangemaskine
Udenfor yngletiden ynder den en smule animalsk foder, det er
morsomt at iagttage den, når skålen med mikro-orme stilles ind i
volieren. Den er meget hurtigt nede og hente en mikro-orm, hvorefter den
med ormen i næbbet flyver op på sin faste gren, hvor så ormen bliver
fortæret. Dens behov for levende foder er altså ikke stort i den
periode, hvor fuglen ikke yngler.
Tilsyneladende
har den 2 fældninger om året. Den bader gerne og søger tit omkring
vandhul og i sump efter foderemner.
Første
yngleforsøg
Som tidligere
omtalt, tager det lang tid inden de falder til ro i nye omgivelser, og først
i 1972 havde jeg det første opdrætsforsøg. Volieren parret gik i,
bestod af en indendørsvoliere på 1 x 1x 1m samt en tæt beplantet
udendørsvoliere på 3 x 2 x 1 m. Bestanden i volieren var følgende
foruden de 1,1 Purpurkronfinker: 3,3 Grønne Dråbeastrilder, 1,1
Ceresastrild, 1,1 Brunbrystet Sivfinke, 1,1 Gittervinget Ringastrild,
1,1 Violbuget Granatastrild, 1,1 Broget Astrild. Det viste sig at være
en meget harmonisk sammensætning, idet alle levede i fuld
fordragelighed, og de fleste påbegyndte omgående at bygge reder. Dette
skete også for Purpurkronfinkerne, idet de efter 14 dages forløb havde
påbegyndt og fuldendt en lille rede i udendørsvolieren inde midt i en
vildrose, og snart lå der også 3 æg.
En han i topform!
Alt gik planmæssigt og de 3 unger så dagens lys i reden, de blev
meget omhyggeligt passet af hunnen og voksede sig hurtigt store, men en
nat var det et frygteligt uvejr med masser af torden og regn, og
morgenen så jeg et sørgeligt syn, hunnen lå og var død på reden, og
da jeg fjernede hende, lå de 3 fuldbefjerede unger og var døde. De
Brunbrystede Sivfinker fik i øvrigt 5 unger på pind og
Ceresastrilderne ikke mindre end 14 stk. i 3 kuld, resten holdt sabbatår!
15
redeunger – men……!
I 1976 var
der 4 par Purpurkronfinker, der i mange kuld lagde 28 æg, 15 redeunger
så dagens lys, men blev desværre aldrig madet. 1976 var et år med
store forhåbninger, men desværre også mange skuffelser.
I 1977 havde samtlige Purpurkronfinker "lavet en aftale"
om ikke at bygge rede, ingen æg, ingen unger, kun nyde solen og den
kraftige fodring - og den aftale holdt de!
Så
lykkedes det!
I 1978
besluttede jeg at parre alle parrene om, nu eller aldrig. Den 29. juni
havde et par bygget en åben rede i en engelsk kanarie-trærede.
Redematerialet bestod af kokostrevler og gammelt græs. Hannen lavede
det grove arbejde, hunnen tog sig af finpudsningen. Redebygningen
startede den 29. om middagen og reden var totalt færdig kl. 17.00 om
eftermiddagen. Hurtigere kan det vist ikke gøres
Hunnen har micro-orm ned
til ungerne
Den
1. juli: 2 æg. Den 2. juli: 3 æg. Den 13. juli: 1 unge. Den 16. juli:
Hannen mader for første gang ungen i reden. Den 23. juli: 1 unge på
pind. Den 27. juli: Ungen er fløjet i udendørsvolieren. Den 19.
august: Ungen taget fra - selvstændig. Den 19. august: Set 2 store
unger i en nybygget rede i udendørsvolieren. Den 23. august: 1 unge på
redekanten - 1 unge nede i reden. Den 24. august: 2 unger udfløjet. Den
25. august: Taget 2 unger og sat i indendørsvolieren. Den 28. august: 1
unge død. Den 30. august: 2. unge død. Den 1 september: Ny rede i
indendørsvolieren - 2 æg. Den 2. september: 3 æg. Den 12. september:
1 unge. Den 13. september: 2 unger. Den 22. september: 2 unger på pind.
Den 1. oktober: hunnen ruger på ny. Den 10. oktober: 2 unger taget fra
-selvstændige, samme dato, opdaget ny rede, 3 æg - ubefrugtet -
.............. Så vidt dagbogsnotater!
Unge på pind
Endelig lykkedes det da, 3 unger blev selvstændige. Ungernes
farve var som hunnes. Kun var svingfjerene mere grå, bugmidten mere
gullighvid og partiet om øjet mere brunt og strubepletten hvid i stedet
for gul. Bugen mod halen lysegrå. Næb og øjne sortbrune. Fødderne
horngrå.
og den sidste
Foder under
opmadningen
Under
opmadningen var der et udvalg af de sædvanlige levende foderemner: 5
gange i døgnet: mikro-orme, myreæg ,som de dog ikke rørte, skovjord
blev smidt i volieren en gang om ugen. Efter min opfattelse var det de
tog mest af alt, hvad de kunne finde i udendørsvolieren samt mikro-orme,
spiret frø & sandkage.
Under selve
rugningen og opmadningen af ungerne var forældre-fuglene særdeles
tillidsfulde, endog tamme, de kom straks til nettet, så snart jeg kom
med skålen med mikro-orme.
De første Purpur
Kronfinke-unger født i indendørsvoliere vises frem!
Kan blive gamle og
yngle i sen alder
En anden bemærkelsesværdig
ting er hannens alder, den kom til Danmark i 1966 og var da udfarvet, vi
ved, at udfarvningen tager ca. 18 måneder, så den har altså mindst været
14 år, da den ynglede første gang. Hunnen var dansk-opdrættet fra
1973.
Kønnene på de 3 unger kender jeg endnu ikke, men vi ved, at
udfarvningen begynder i 14 måneders alderen og vil være tilendebragt
ved 18-19 måneders alderen.
Til slut skal nævnes, at ungerne efter de er blevet selvstændige,
har været særdeles glade for sandkage, appelsin, mandarin og
mikro-orme.
Purpur Kronfinke hun
Vigtig iagttagelse
I årene
derefter blev det til yderligere 16 unger - en meget vigtig opdagelse
er følgende: Ved den første af ungernes fældning, farver de
alle ud i hunnens farver, det er først ved anden fældning at
han-ungerne begynder at vise deres farver! Dette er ikke beskrevet nogen
steder i litteraturen!
Sådan skal en hun se ud!
Nye
importer
I 1990´ erne
begyndte der sporadisk at komme små mængder importerede fugle til
Tyskland, og tyskerne begyndte med tysk grundighed at opdrætte den, det
fik senere også hollandske opdrættere til at blive meget seriøse opdrættere
af den. I slutningen af 1990 ´erne begyndte der sporadisk at komme
importer til Holland igen.
Nyt voliere-anlæg
Mit store,
nye voliere-anlæg blev færdigt i december 1999 og jeg mærkede straks
interessen igen for Purpurkronfinkerne, jeg havde jo nemlig set dem hos
formanden for Interessegruppen for frugt- og insektædere, Niels-Erik
Andersen i hans pragtfulde
anlæg i Haarlev, første gang jeg så hans par Purpurkronfinker var jeg
dog noget i tvivl, om ikke jeg stod overfor en sensation, idet da jeg så
farverne, troede der var tale om Sortkindet Purpurkronfinke (
Rhodospingus mentalis), som jeg har omtalt i indledningen eller om en
helt ny underart, fuglene er nemlig slet ikke udfarvet endskønt
Niels-Erik har haft dem i flere år, om det er en fejl i melanin
produktionen er uvis, men så skulle det vel ikke gælde dem begge,
foderet kan det i hvert fald ikke være, for mere alsidig foder end hos
Niels-Erik Andersen skal man lede længe efter, og jeg har ved selvsyn
set dem mange gange tage lidt af det hele.
Her kan nyde Purpur
Kronfinkerne efter dagens dont
Jeg fortalte Niels-Erik Andersen om min store interesse for
Purpurkronfinker, og at jeg gerne ville have dem i mine nye voliere og
se her viste formanden sin store styrke, i det han nu i løbet af 1 år,
har fået henledt min opmærksomhed på 10 stk. ungfugle, som nu går i
voliererne, det er 7 stk. med fast 1999 årsring fra Holland & 3
vildfangede importerede, så det bliver meget spændende i de kommende
år, fuglene er tilsyneladende alle ungfugle - knapt nok udfarvet! Men
stortrives!
Niels-Erik Andersen,
Haarlev udviser stor styrke
Foder er nu
moderniseret
Foderet er i
de forløbne små 40 år blevet lidt moderniseret og ser nu således ud:
En speciel tropeblanding for australske pragtfinker, som
Purpurkronfinkerne foretrækker: 40% småt kanariefrø, 28% gul
senegalhirse, 15% hvid hirse, 10% japanhirse, 6% rød senegalhirse (red
panicum), 1% perillafrø, i skåle for sig selv: Original hvid hirse
importeret fra Queensland i Australien, Balttner´s specialblanding for
Kronfinker, speciel skovfugleblanding uden rybs, speciel sisken
blanding, franske røde spirede hirsekolber, Biotropic´s Topvit komplet
(specielt opmadningsfoder med insekter, ukrudtsfrø, mineraler,
sporestoffer etc.), mikro-orme, alm. fuglegræs, salat-agurk, Spirulina
( et sydamerikansk Alge-produkt) og endelig AVIAN Nectar, ( en speciel
nektar, udviklet af Dr. J. Rovers, Holland, han har bl.a. fået over 130
kolibrier på pind!).
Den største
landvinding er nok den nye nektar, men skal være typen AVIAN ”Sunbirds”,
som er udviklet specielt til tangarer m.fl., og som bruges i Vogelpark
Walsrode, det mener i hvert fald Purpurkronfinkerne, sjovt at se når
jeg kommer med Avian nectaren om morgenen, hvordan de direkte danner kø
på pinden, hvor glassene bliver placeret, for derefter tålmodigt at
vente til det bliver deres tur!
Automatisk
”solopgang og nedgang”
Endvidere har
jeg bemærket deres adfærd fra en ny vinkel, jeg har et større lysanlæg
af True Lite Power twist rør samt automatisk styret trinløs neddæmning
af disse lysstofrør, den såkaldte skumringstid 30 minutter om aftenen
og opdæmring om morgenen er det særdeles morsomt & givende at se
deres adfærd, der er de af de mange fugle, nemlig særdeles aktive ,et
skue uden lige, som jeg vil beskrive ved en anden lejlighed. Nævnes
skal det også, at små totter af akvarie-filter-vat fremmer deres
interesse for redebygning, fuldstændig som vi kender det fra kolibrier.
Hannen aktiv i
skumringstiden
De fleste
fugleholdere, både dem der arbejder med frøædende fugle samt dem der
arbejder med frugt- og insektædende fugle, vil falde for den lille
perle i vort snart store udvalg, men man må bare ikke regne med de
store resultater med det samme. Fuglen behøver god tid til at falde til
i nye omgivelser.
Litteraturhenvisninger:
Die
Gefiederte Welt, 12. årgang 1888, hæfte nr. 35, 30/8-83, side 391,
artikel af L. Harres.
Burspråket
nr. 8 1969: Svartröd Kronfink, artikel af Monica Lundholm.
Avicultural
Magazine, vol 73, nr. januar-februar 1967: The South American Crimson
Finch.
Catalogue
of the Birds in the
Britich
Museum
, volume XII 1888,
side 808-809: nr. 97 Rhodospingus, Helmuth Dost: Fremländische Stubenvögel,
side 131-132,
Henning Pust:
Politikens Stuefuglebog,
Dansk
Fuglehold, 3 årgang nr. 8 Curt af Enehjelm:Mikro-ormen
Alle
fotos er udlånt af
Flemming
Barslund
Del eksteriør
af udendørs voliérer på Rungsted Kyst, hvor 8 Purpur Kronfinke-unger
kom på pind i 2002! |