Startside Op Litteratur Links Køb/Salg Andre fuglearterLepidopygia-arterne
Amadina-arterne Euodice-arterne Lonchura-arterne Odontospiza-arterne Spermestes-arterne Lepidopygia-arterne Munia-arterne Oreostruthus-arterne Reichenowia-arterne Erythrura-arterne Padda-arterne Aegintha-arterne Zonaeginthus-arterne Stagonopleura-arterne Emblema-arterne Neochmia-arterne Bathilda-arterne Aidemosyne-arterne Stezoptera-arterne Taeniopygia Heteromunia Poephila Chloebia Amblynura




Chart.dk

Dværgskadefinken

Latinsk navn : Lepidopygia nana (Pucheran, 1845)
Tysk navn : Zwergelsterchen
Engelsk navn : Bibfinch, Madagascar Mannikin, Dwarf Mannikin

Underarter: Ingen


Copyright: Peter Axelsen, 2001

Størrelse: ca. 9 cm

Farve: Pande, tøjler, en stribe gennem øjnene og strubeplet er sort. Overhovedet er mørkegråt og hovedsiderne er sølvgrå. Øvrige overside er rødlig gråbrun. Underryg og overhaledækfjer er olivengrønne. Undersiden er lys rødgrå. Skuldre og vingedækfjer er rødgrå. Halen er sort. Overnæbbet er mørkt hornfarvet og undernæbbet er blågråt.
Kønnene er ens.


Copyright: Horst Bielfeld

Oprindelse: Madagaskar

Udbredelse i Danmark: En sjælden besøgende i dansk fuglehold. Dog kom der i efteråret 2001 endelig en ny sending fra Madagaskar, og det efter næsten 30 år pga. eksportforbud fra hjemlandet. Lad os håbe, at den denne gang forbliver her.


Copyright: Peter Axelsen, 2002

Føde: Den er ikke kræsen overfor maden. Alm. tropeblanding - tør og spiret - er sammen med grønt rigeligt for fuglene.

Pasning: Dværgskadefinken føler sig bedst tilpas i større kassebure eller bedre voliere. I mindre bure vil de opføre sig meget sky og flyve meget uroligt frem og tilbage.


Copyright: Horst Bielfeld

Yngel: Det at få unger af Dværgskadefinken er forholdsvis let - både i bur og voliere. Dog skal man sørge for mindst 2 reder i buret og flere i volieren. Efter ca. 11 dages rugning kommer ungerne, og de bliver i reden i et tidsrum på 21-30 dage - alt efter hvilket foder de får (siges der?). Mine egne er ude efter 23-24 dage, og de får ingen levende foder. Det sidste kuld får altid lov til at blive i buret til det næste er kommet på vingerne.


Copyright: Peter Axelsen, 2001

Opdræt: Verdensopdræt blev gjort i Tyskland i 1885 af Løjtnant Hauth (GW årg. 14/1885 s. 522-523). I Danmark blev den første gang beskrevet som opdrættet af M. Listov-Saabye i 1911-12 (Stuekultur årg. 9/1911-12 s. 81-82).

Erfaringer om opdræt fra opdrætter/e: 

Flemming Barslund, Rungsted Kyst

Peter Axelsen, Flensborg



 


Startside ] Pragtfinker i naturen ] Tyndnæbbede Pragtfinker ] Tyknæbbede Pragtfinker ] Artikler om pragtfinker ]

Send mail to Webmaster with questions or comments about this web site.
Copyright © 2001 Peter Axelsen, Flensborg
Last modified: 29. oktober 2006

Denne Homepage er lavet i MS Frontpage 2003 til størrelsen 1024x768