Chart.dk

Mikro-melormen

Alphitobius diaperinus Panz

Af Curt af Enehjelm & Flemming Barslund

En lille bille, der er en nær slægtning til melbillen, er blandt fuglevenner kendt under navnet »Mikro-orm«.  Navnet er dog misvisende, idet dette navn tilkommer en orm af hudormenes gruppe (Anguillula silusiae).  Disse orme er 0,2-2,5 mm lange og gennemskinnelige.  Arten er kendt siden 1925 og benyttes som foder for spæd fiskeyngel og små arter akvariefisk.

Arten, som her skal beskrives, er som sagt en slægtning til melormen.  Dens videnskabelige navn er Alphitobius diaperinus Panz.  På tysk kaldes den »Kornkäfer« - Kornbille.  Som dansk navn ville jeg foreslå »Mikro-melorm«.

Mikro-melormen blev opdaget af en fugleven i Leipzig, Paul Schwarz, i 1900, der beskriver den udførligt i »Die Gefiederte Welt« 1925.  Selv fik jeg arten i 1927 eller 1928, men mislykkedes totalt med opdræt, på grund af forkert behandling.  Arten synes i mellemtiden også at være uddød i Tyskland.

Interessen for europæiske insektædere har indtil den anden verdenskrig været stor i Tyskland, og det viste sig, at netop den lille larve var et ideelt bifoder, hvilket ikke alene erstattede, men endda var et meget sundere foder end melormen.  De forskellige insektædere, som Nattergale og Munk, men navnlig alle de små sangere af slægterne Phylloscopus, Hippolais, Sylvia m. fl., var meget vanskelige at holde i god kondition og sang, navnlig i efteråret.

Foruden de forskellige sorter af insektfoder (Universalfoder) af forskellige meget højt stående, men i dag for det meste forsvundne kvaliteter, skulle disse fugle have levende foder.  Det mest nærliggende var selvfølgelig at anvende melorme, men for stærk fodring med disse medførte mange ulemper, navnlig gik det ud over disse arters sarte fødder, måske på grund af melormens chitinpanser.

Det viste sig hurtigt, at mikro-melormen kunne afhjælpe melormens mangler.  Fuglene kunne uden ulemper tåle store mængder af disse larver.  Desuden foretrak fuglene så afgjort mikro-melormene, selvom de havde valget mellem disse og små melorme af samme størrelse.

Det er selvfølgelig umuligt at udtale sig om smagen, men mikro-melormen er i modsætning til den almindelige melorm blød og har ikke noget chitinpanser.

Den stillede heller ikke store krav til plads, jeg benytter selv 5-liters og enkelt 10-liters plastikspande til opdrættet.  Jeg må dog gøre opmærksom på een ting, hvor mikro-melorme er mere ømfindtlige, eller i hvert fald mere fordringsfulde.  Den kræver højere varme, helst ikke under 23 grader C, men gerne op til 28-30 grader.

En meget stor fordel har mikro-melormen, den udvikler sig meget hurtigt og ved rigtig pasning kan man altid have en bestand.

I 1968 fik jeg af min ven Gunni Nielsen en ny sats mikro-melorme.  Klog af skaden 30 år tidligere, sørgede jeg for passende beholdere.

Hertil benyttede jeg, som allerede sagt, 5- og 10-liters plastikspande med låg.  Låget er falset og slutter tæt til spanden, således at hverken biller eller larver kan komme ud.  I låget skæres et rundt hul, ca. 10-15 cm i diameter.  Hullet beklædes med fluenet af metal eller plastik.  Det er bedre at sy nettet fast med tynd ståltråd, end at lime det på.

På bunden strøs et ca. 10-15 cm tykt lag hvedeklid, event. blandet med hvedemel.  Man kan også lægge et lag spagnum i bunden, men dette er ikke nødvendigt, hvis kulturen passes rigtigt.  Som foder er det bedst at give appelsinskiver, men også skivede æbler og reven gulerod, som dog presses for den meste fugtighed, kan anvendes.

Fodret lægges ikke direkte på kliden, men på et plastiklåg med lave kanter, således at fugtigheden ikke kan trænge ned i kliden, hvilket vil ødelægge satsen.  Låget presses ned i kliden således at biller og orme let kan finde foderet.  Foderet skiftes hver anden dag og samtidigt drysses lidt frisk klid ovenpå.  Det hele dækkes med 5-6 stykker avispapir, hvilket hjælper til at holde på varmen.

I spanden lægges en portion biller og/eller larver.  Udviklingen sker meget hurtig.  Ca. en måned senere vil man allerede finde en masse mikroskopiske små larver i spanden.

Det er nu bedst at indrette en yderligere spand.  I denne lægger man en del af de små orme, som kan sigtes fra med en fin hårsigte.  Dette har to formål.  Nemlig at beskytte de små orme for at blive ædt af biller og større orme, dels har man 3-4 uger senere en masse rene orme, som kan samles mellem avispapirerne og foderbakken. 

Det må anbefales at indrette så mange kulturer, man har plads til.

Efter 2-3 måneder går den oprindelige sats stærkt tilbage, og man kan da med en si sigte fra hvad der endnu er tilbage af biller og larver og overføre dem til en ny spand, og kassere den oprindelige sats af klid, som er stærkt forurenet af ormenes sandagtige ekskrementer.  I mellemtiden har de nye satser udviklet sig til orme og biller.  Jeg vil meget anbefale altid at anlægge nye kulturer af små frasigtede larver, hvilke, som sagt, er egnede til foder i løbet af 3-4 uger, og hvorfra det er nemt at samle orme som angivet.

Nogle af satserne skal dog fredes, så de kan udvikle nye ynglekulturer.  På denne måde sparer man også en masse tid med at frasortere biller. 

Jeg benytter mikro-melormene som foder til såvel pragtfinker som brillefugle.  De danner et fortrinligt opmadningsfoder, navnlig for pragtfinker, der i frihed tager mange insekter.  Foruden astrilder, tager bæltefinker, sivfinker og skadefinker med begærlighed ormene. 

Jeg har ikke fundet nogen som helst ulemper ved benyttelsen af dette foder.

C. af E.

Så vidt Curt af Enehjelm´s notat fra 1976, men efterfølgende har Ole Holmquist, Nr. Alslev arbejdet meget med den, specielt inspireret af den tyske bog: Futtertierzucht af Friederich/Volland, som jeg skaffede ham fra Tyskland i begyndelsen 1980´erne, denne bog løser nemlig nogle af de grundliggende problemer med mikro-ormen, nemlig at under 25 grader vil kulturen efterhånden uddø, over 30 grader vil der udvikles kannibalisme i kulturen, og  denne vil naturligvis også derfor uddø, den idéelle temperatur er konstant 28 grader, hvis man vil et stabilt opdræt af den, så derfor beskriver jeg nu Ole Holmquist´s metode, som jeg selv benytter:


Min velgører & mikro-orme-ekspert: Ole Holmquist, Nr. Alslev

Den nye metode til opdræt af mikro-orme foretages på følgende måde:

Som beholdere benyttes små plastikspande (tidl. salatspande), låget er gennemhullet, men endnu bedre er de små spande påsat nylonstrømper,


Her ses diverse spande til micro-orm og biller

selvfølgelig kun nødvendigt i de spande, der er biller i. Spande med rene orme er naturligvis uden overdækning.


Her er et fuldt monteret varmeskab – bemærk de øverste spande med nylonstrømper, altså spande der indeholder biller jf. teksten i artiklen

Spandene fyldes med ca. 1/3 hvedeklid (fås hos en kornhandler), heri kommer man ca. 200 mikro-orme BILLER, et 1/2 æble placeres ovenpå med den overskårne skive nedad, spandene placeres i et varmeskab (ca. 25-28 grader C.), de står altså mørkt, en gang om ugen sigter man orme & klid, tilsætter 2 håndfulde nyt hvedeklid, et halvt æble, evt. bananskrald, man skal dog til stadighed være forvisset om, at der er fugtighed nok, eksempelvis forny det halve æble, hvis kun skralden er tilbage!

Der bruges forskellige sigtestørrelse (3)


De specielle sigter incl. grovsigten

alt efter om man tager biller eller orme fra eller til sidst det færdige klid, dette sidste, kan evt. udlægges på havejord, derefter kultiveres lidt, dette skulle iflg. Ole Holmquist give fint FUGLEGRÆS!

Sigteprocessen er følgende: Samtlige spande med orme i sigtes en gang om ugen, med grovsigten,


Hjemmelavet grovsigte til biller!

 således at biller, tørre æbleskralder, bananskrald ect. forbliver i den spand man sigter, det sigtede altså klid, æg & små orme kommer man i en ny spand, den nye spand kan nemt rumme indholdet fra mange sigtede spande med biller.

Man får således hurtigt dannet en bestand med rene biller samt en bestand med rene orme.

 Processen fortsætter således i det uendelige, vigtigt er det, at man engang hver uge, sigter & tilsætter nyt klid og et halvt æble, evt. bananskrald!

For en sikkerhedsskyld må man dog indimellem uge-sigtningen sikre sig, at der er fugtighed nok, hvis ikke, så tilsætte et halv æble & bananskrald.

Ole Holmquist's varmeskab er i øvrigt hjemmelavet, det består af et kasseret dobbelt køleskab, hvor der er lavet gennemgang fra den nederste sektion til den øverste, i nederste sektion er indsat en lille varmeradiator, som er termostatstyret, det frø, som skal spire samt mikro-orme spandene står så på hylder i den øverste sektion.


Bemærk spiring af hirsekolbe & frø, dette får man ensartet i  tilgift i varmeskabet!

Da jeg startede op igen ved min pensionering for 3 år siden, mente mine fuglevenner på Lolland/Falster, at jeg også skulle producere mikro-orme, de leverede vederlags frit 1 varmeskab til mig, monteret med lys og  termostatstyret varmelegeme, spande, specielle, hjemmelavede hylder og ikke mindst de 3 typer særdeles vigtige sigter, som er meget svære at købe i forretninger, det hele bragte de på en trailer til Rungsted Kyst og ikke nok med det, de monterede også det hele i mit nye fuglehus, leverede orme & biller, og instruerede mig i hele processen, men det varede længe inden jeg fik lært det, men specielt Ole Holmquist udviste grænseløs tålmodighed med mig, valfartede gang på gang til Rungsted Kyst med nye orme & biller, gennemgik meget tålmodig hele processen med mig igen, sorterede og gennemsigtede hele mit varmeskab, og sagde hver gang: ”Nu kan Du!”. Og pludselig en dag havde han fået renset alle mine begynderfejl væk, og jeg producere nu lige under 1 liter orme i døgnet.  Jo…de kan noget de fuglefolk på Lolland/Falster!


Biller & Orme


Biller, orme, pupper & æg!
 

Hemmeligheden er nok, den konstante temperatur 28 grader og sigtningen. Denne tager mig 35 minutter hver dag, men Køge Fugleforening´s æresmedlem: Vilhelm Nielsen, Køge arbejder på højtryk med at finde løsning, så ormene sigter sig selv uden den daglige sigtning! Spændene ikke?

Se dette var Ole Holmquist's metoder, gennemprøvet i mange år og med særdeles fine, stabile resultater.


Varmeskabet, som giver de mange micro-orm

Min metode er den samme, og selvom heldet må gives stor betydning, tror jeg at micro-ormene fra mit varmeskab skal have sin del af æren for, at jeg nu på 3. år i træk har fået over 200 unger selvstændige af sjældne finker, siskner & pragtfinker.

Gunni Nielsen, der er omtalt i Curt af Enehjelm´s notat kaldte dem altid for ”De små medicinere”, han har i hvert fald reddet mange Bjergastrilder, Dråbeastrilder og Papua Papegøjeamadiner etc. med disse micro-orm, som han oprindeligt fik foræret i 1960´erne af dyrehandler Kragh.


Mit varmeskab monteret i mit fuglehus, som producere lidt under 2 liter mikro-orme i døgnet!


Samme varmeskab med døren åben

 

Litteraturhenvisninger:

Friedrich/Volland: Futtertierzucht
Henning Pust: Politikens Stuefuglehåndbog
Curt af Enehjelm: Mikro-ormen i DANSK FUGLEHOL, 3. årgang nr. 8
Ricard Olsen: Mikro-ormen i DANSK FUGLEHOLD, 21. årgang nr. 5 side 147 og frem

  Fotos af Flemming Barslund

 

 


Send mail to Webmaster with questions or comments about this web site.
Copyright © 2001 Peter Axelsen, Flensborg
Last modified: 18. februar 2005

Denne Homepage er lavet i MS Frontpage 2000 til størrelsen 1024x768