Mikro-melormen
Alphitobius
diaperinus Panz
Af
Curt af Enehjelm &
Flemming Barslund
En lille bille, der er en nær slægtning til
melbillen, er blandt fuglevenner kendt under navnet »Mikro-orm«.
Navnet er dog misvisende, idet dette navn tilkommer en orm af
hudormenes gruppe (Anguillula
silusiae). Disse orme er
0,2-2,5 mm lange og gennemskinnelige.
Arten er kendt siden 1925 og benyttes som foder for spæd
fiskeyngel og små arter akvariefisk.
Arten, som her skal beskrives, er som sagt en slægtning til melormen.
Dens videnskabelige navn er Alphitobius
diaperinus Panz. På
tysk kaldes den »Kornkäfer« - Kornbille.
Som dansk navn ville jeg foreslå »Mikro-melorm«.
Mikro-melormen blev opdaget af en fugleven i Leipzig, Paul Schwarz, i
1900, der beskriver den udførligt i »Die Gefiederte Welt« 1925.
Selv fik jeg arten i 1927 eller 1928, men mislykkedes totalt med
opdræt, på grund af forkert behandling.
Arten synes i mellemtiden også at være uddød i Tyskland.
Interessen for europæiske insektædere har indtil den anden verdenskrig
været stor i Tyskland, og det viste sig, at netop den lille larve var
et ideelt bifoder, hvilket ikke alene erstattede, men endda var et meget
sundere foder end melormen. De
forskellige insektædere, som Nattergale og Munk, men navnlig alle de små
sangere af slægterne Phylloscopus, Hippolais, Sylvia m. fl., var meget
vanskelige at holde i god kondition og sang, navnlig i efteråret.
Foruden de forskellige sorter af insektfoder
(Universalfoder) af forskellige meget højt stående, men i dag for det
meste forsvundne kvaliteter, skulle disse fugle have levende foder.
Det mest nærliggende var selvfølgelig at anvende melorme,
men for stærk fodring med disse medførte mange ulemper, navnlig
gik det ud over disse arters sarte fødder, måske på grund af
melormens chitinpanser.
Det viste sig hurtigt, at mikro-melormen kunne
afhjælpe melormens mangler. Fuglene
kunne uden ulemper tåle store mængder af disse larver.
Desuden foretrak fuglene så afgjort mikro-melormene, selvom de
havde valget mellem disse og små melorme af samme størrelse.
Det er selvfølgelig umuligt at udtale sig om
smagen, men mikro-melormen er i modsætning til den almindelige melorm
blød og har ikke noget chitinpanser.
Den stillede heller ikke store krav til plads,
jeg benytter selv 5-liters og enkelt 10-liters plastikspande til opdrættet.
Jeg må dog gøre opmærksom på een ting, hvor mikro-melorme er
mere ømfindtlige, eller i hvert fald mere fordringsfulde.
Den kræver højere varme, helst ikke under 23 grader C, men
gerne op til 28-30 grader.
En meget stor fordel har mikro-melormen, den
udvikler sig meget hurtigt og ved rigtig pasning kan man altid have en
bestand.
I 1968 fik jeg af min ven Gunni Nielsen en ny
sats mikro-melorme. Klog af
skaden 30 år tidligere, sørgede jeg for passende beholdere.
Hertil benyttede jeg, som allerede sagt, 5- og
10-liters plastikspande med låg. Låget
er falset og slutter tæt til spanden, således at hverken biller eller
larver kan komme ud. I låget
skæres et rundt hul, ca. 10-15 cm i diameter.
Hullet beklædes med fluenet af metal eller plastik.
Det er bedre at sy nettet fast med tynd ståltråd, end at lime
det på.
På bunden strøs et ca. 10-15 cm tykt lag
hvedeklid, event. blandet med hvedemel.
Man kan også lægge et lag spagnum i bunden, men dette er ikke nødvendigt,
hvis kulturen passes rigtigt. Som
foder er det bedst at give appelsinskiver, men også skivede æbler og
reven gulerod, som dog presses for den meste fugtighed, kan anvendes.
Fodret lægges ikke direkte på kliden, men på
et plastiklåg med lave kanter, således at fugtigheden ikke kan trænge
ned i kliden, hvilket vil ødelægge satsen.
Låget presses ned i kliden således at biller og orme let kan
finde foderet. Foderet
skiftes hver anden dag og samtidigt drysses lidt frisk klid ovenpå.
Det hele dækkes med 5-6 stykker avispapir, hvilket hjælper til
at holde på varmen.
I spanden lægges en portion biller og/eller
larver. Udviklingen sker
meget hurtig. Ca. en måned
senere vil man allerede finde en masse mikroskopiske små larver i
spanden.
Det er nu
bedst at indrette en yderligere spand.
I denne lægger man en del af de små orme, som kan sigtes fra
med en fin hårsigte. Dette
har to formål. Nemlig at
beskytte de små orme for at blive ædt af biller og større orme, dels
har man 3-4 uger senere en masse rene orme, som kan samles mellem
avispapirerne og foderbakken.
Det må anbefales at indrette så mange kulturer,
man har plads til.
Efter 2-3 måneder går den oprindelige sats stærkt
tilbage, og man kan da med en si sigte fra hvad der endnu er tilbage af
biller og larver og overføre dem til en ny spand, og kassere den
oprindelige sats af klid, som er stærkt forurenet af ormenes sandagtige
ekskrementer. I mellemtiden
har de nye satser udviklet sig til orme og biller.
Jeg vil meget anbefale altid at anlægge nye kulturer af små
frasigtede larver, hvilke, som sagt, er egnede til foder i løbet af 3-4
uger, og hvorfra det er nemt at samle orme som angivet.
Nogle af satserne skal dog fredes, så de kan
udvikle nye ynglekulturer. På
denne måde sparer man også en masse tid med at frasortere biller.
Jeg benytter mikro-melormene som foder til såvel
pragtfinker som brillefugle. De
danner et fortrinligt opmadningsfoder, navnlig for pragtfinker, der i
frihed tager mange insekter. Foruden
astrilder, tager bæltefinker, sivfinker og skadefinker med begærlighed
ormene.
Jeg har ikke fundet nogen som helst ulemper ved
benyttelsen af dette foder.
C. af E.
Så vidt Curt af Enehjelm´s notat fra 1976, men
efterfølgende har Ole Holmquist, Nr. Alslev arbejdet meget med
den, specielt inspireret af den tyske bog: Futtertierzucht af
Friederich/Volland, som jeg skaffede ham fra Tyskland i begyndelsen
1980´erne, denne bog løser nemlig nogle af de grundliggende problemer
med mikro-ormen, nemlig at under 25 grader vil kulturen efterhånden
uddø, over 30 grader vil der udvikles kannibalisme i kulturen,
og denne vil naturligvis også
derfor uddø, den idéelle temperatur er konstant 28 grader,
hvis man vil et stabilt opdræt af den, så derfor beskriver jeg nu Ole
Holmquist´s metode, som jeg selv benytter:
Min velgører
& mikro-orme-ekspert: Ole Holmquist, Nr. Alslev
Den nye metode til opdræt af mikro-orme foretages på følgende måde:
Som
beholdere benyttes små plastikspande (tidl. salatspande), låget er
gennemhullet, men endnu bedre er de små spande påsat nylonstrømper,
Her ses
diverse spande til micro-orm og biller
selvfølgelig
kun nødvendigt i de spande, der er biller i. Spande med rene orme er
naturligvis uden overdækning.
Her er et fuldt monteret varmeskab – bemærk de øverste
spande med nylonstrømper, altså spande der indeholder biller jf.
teksten i artiklen
Spandene
fyldes med ca. 1/3 hvedeklid (fås hos en kornhandler), heri kommer man
ca. 200 mikro-orme BILLER, et 1/2 æble placeres ovenpå med
den overskårne skive nedad, spandene placeres i et
varmeskab (ca. 25-28 grader C.), de står altså mørkt, en gang om ugen
sigter man orme & klid, tilsætter 2 håndfulde nyt hvedeklid, et
halvt æble, evt. bananskrald, man skal dog til stadighed være
forvisset om, at der er fugtighed nok, eksempelvis forny det halve æble,
hvis kun skralden er tilbage!
Der bruges
forskellige sigtestørrelse (3)
De
specielle sigter incl. grovsigten
alt efter
om man tager biller eller orme fra eller til sidst det færdige klid,
dette sidste, kan evt. udlægges på havejord, derefter kultiveres lidt,
dette skulle iflg. Ole Holmquist give fint FUGLEGRÆS!
Sigteprocessen
er følgende: Samtlige spande med orme i sigtes en gang om ugen, med
grovsigten,
Hjemmelavet
grovsigte til biller!
således
at biller, tørre æbleskralder, bananskrald ect. forbliver i den spand
man sigter, det sigtede altså klid, æg & små orme kommer man i en
ny spand, den nye spand kan nemt rumme indholdet fra mange sigtede
spande med biller.
Man får således
hurtigt dannet en bestand med rene biller samt en bestand med rene orme.
Processen
fortsætter således i det uendelige, vigtigt er det, at man engang hver
uge, sigter & tilsætter nyt klid og et halvt æble, evt.
bananskrald!
For en
sikkerhedsskyld må man dog indimellem uge-sigtningen sikre sig, at der
er fugtighed nok, hvis ikke, så tilsætte et halv æble &
bananskrald.
Ole
Holmquist's varmeskab er i øvrigt hjemmelavet, det består af et
kasseret dobbelt køleskab, hvor der er lavet gennemgang fra den
nederste sektion til den øverste, i nederste sektion er indsat en lille
varmeradiator, som er termostatstyret, det frø, som skal spire samt
mikro-orme spandene står så på hylder i den øverste sektion.
Bemærk
spiring af hirsekolbe & frø, dette får man ensartet i
tilgift i varmeskabet!
Da jeg
startede op igen ved min pensionering for 3 år siden, mente mine
fuglevenner på Lolland/Falster, at jeg også skulle producere
mikro-orme, de leverede vederlags frit 1 varmeskab til mig, monteret med
lys og termostatstyret
varmelegeme, spande, specielle, hjemmelavede hylder og ikke mindst de 3
typer særdeles vigtige sigter, som er meget svære at købe i
forretninger, det hele bragte de på en trailer til Rungsted Kyst og
ikke nok med det, de monterede også det hele i mit nye fuglehus,
leverede orme & biller, og instruerede mig i hele processen, men det
varede længe inden jeg fik lært det, men specielt Ole Holmquist
udviste grænseløs tålmodighed med mig, valfartede gang på gang til
Rungsted Kyst med nye orme & biller, gennemgik meget tålmodig hele
processen med mig igen, sorterede og gennemsigtede hele mit varmeskab,
og sagde hver gang: ”Nu kan Du!”. Og pludselig en dag havde han fået
renset alle mine begynderfejl væk, og jeg producere nu lige under 1
liter orme i døgnet. Jo…de
kan noget de fuglefolk på Lolland/Falster!
Biller
& Orme
Biller,
orme, pupper & æg!
Hemmeligheden
er nok, den konstante temperatur 28 grader og sigtningen. Denne tager
mig 35 minutter hver dag, men Køge Fugleforening´s æresmedlem: Vilhelm
Nielsen, Køge arbejder på højtryk med at finde løsning, så ormene
sigter sig selv uden den daglige sigtning! Spændene ikke?
Se dette
var Ole Holmquist's metoder, gennemprøvet i mange år og med særdeles
fine, stabile resultater.
Varmeskabet,
som giver de mange micro-orm
Min metode er den samme, og selvom heldet må
gives stor betydning, tror jeg at micro-ormene fra mit varmeskab skal
have sin del af æren for, at jeg nu på 3. år i træk har fået over
200 unger selvstændige af sjældne finker, siskner & pragtfinker.
Gunni Nielsen, der er omtalt i Curt af Enehjelm´s
notat kaldte dem altid for ”De små medicinere”,
han har i hvert fald reddet mange Bjergastrilder, Dråbeastrilder og
Papua Papegøjeamadiner etc. med disse micro-orm, som han oprindeligt
fik foræret i 1960´erne af dyrehandler Kragh.
Mit varmeskab monteret i mit fuglehus, som producere lidt
under 2 liter mikro-orme i døgnet!
Samme varmeskab med døren åben
Litteraturhenvisninger:
Friedrich/Volland: Futtertierzucht
Henning Pust: Politikens Stuefuglehåndbog
Curt af Enehjelm: Mikro-ormen i DANSK FUGLEHOL, 3.
årgang nr. 8
Ricard Olsen: Mikro-ormen i DANSK FUGLEHOLD, 21.
årgang nr. 5 side 147 og frem
Fotos
af Flemming Barslund
|