Pladskravet er nok det sværeste for man generelt sige, at et bur kan aldrig blive for stort. Det er naturligvis svært, at sige hvor stort et bur skal være, idet pladskravene variere meget fra art til art. Et par fælles retningslinier har man dog, nemlig at buret altid skal være kasseformet og altid længere end det er højt.

Man skelner for det meste mellem 2 burtyper, og det er trådburet og kasseburet.

TRÅDBURET er nok det bedst kendte burtype. Det er fremstillet af galvaniseret tråd, og kan fåes i mange forskellige størrelser og former. Buret er oftest praktisk indrettet med en skuffe i bunden og en relativ høj kant, der forhindre frøskaller og andet at sprede sig uden for buret.
Den mindste størrelse må være ern længde på 50 cm for et par måge- eller zebrafinker, selvom lidt større bure i reglen vil give bedre yngleresultater.

KASSEBURET er som en trækasse med åben forside, der er beklædt med et trådgitter. Ligesom trådburet har det ofte også en skuffe i bunden. Buret kan købes i forskellige størrelser; men med lidt fingerfærdighed kan de fleste selv fremstille et.
Kasseburet har den fordel, at de fleste fugle føler sig mere trygge, og derfor er det meget velegnet til f.eks. karantænebur for nyerhvervede fugle.
For fugleholdere med kontrolleret opdræt af f.eks. zebrafinker er kassebure fast inventar. Burene anbringes i reoler, således at der kan holdes mange fugle, uden de forstyrre hinanden. Anvendelsen af flere ensartede bure, gør at f.eks. tilpasningsproblemer ved flytning af fugle bliver ringe. Et problem, der ellers har stor betydning, ved især den periode hvor ungerne udfarves og fravænnes.
Kasseburet kan købes i kunststof, og er derfor nemmere at vedligeholde og rengøre.
Et enkelt minus ved kasseburet er lysforholdene, som dog nemt kan afhjælpes ved at konstruere et system med en mindre lampe foran i buret.